ske gennem en tidlig og pertinent støtte til borgeren samt eventuelle pårørende. Dette og meget simple er sammenfattet i baggrunden for demensstrategien her . Samarbejde på demensområdet Når et menneske og dets pårørende bliver berørt af demenssygdom, er det meget vigtigt, at de modtager den nødvendige og passende hjælp, rådgivning og vejledning.

Det kan være vanskeligt at overskue denne mangfoldighed af tilbud, og der kan være en risiko for, at der i et forløb kan tabes noget i forhold til den samlede indsats, når f.eks. én aktørs opgave ophører, og en anden tager over. Der er i den forbindelse blevet udarbejdet en samarbejdsaftale på demensområdet i Region syddanmark, der netop har til hensigt at skabe en mere koordineret indsats til glæde for den pågældende borger og dennes familie.
Fælles for botilbuddene er, at de er samlet i mindre grupper i et overskueligt miljø, og medarbejderne har særlige kompetencer ift. demens. Målgruppen er borgere, der har en demenssygdom, som er det dominerende issue ift. skader, borgeren har som følge af stort forbrug af alkohol. Borgeren kan være aktiv eller ikke aktiv alkoholiker.
Som minimum skal der være udført lægelige undersøgelser, som udelukker anden sygdom. Borgere med en diagnosticeret frontotemporal demens eller symptomer svarende til en frontotemporal demens, som har varet i minimum 1/2 år, og hvor der er development i symptomerne. Målgruppen er borgere, der har en Huntington Chorea sygdom, og hvor behovet for støtte ikke kan tilgodeses i eget hjem eller i en somatisk plejebolig.
Lindehusene har en særlig plejeboligafdeling for borgere med demens på 65 år og under. Formålet er at understøtte yngre borgere med demens til et aktivt hverdagsliv og et socialt fællesskab med ligesindede og jævnaldrende.
Årsagen til hukommelsesbesvær er ikke altid Alzheimers sygdom – eller en anden demenssygdom. Depression eller forkert brug af medicin kan også påvirke hukommelsen.
Når male har Alzheimers sygdom eller andre demenssygdomme forfalder dele af vores mest komplekse organ, hjernen. Det fører til problemer med hukommelsen og senere også med en lang række andre funktioner. Det kaldes en organisk psykisk lidelse. Male regner med, at ca. 100.000 danskere har demenssymptomer, når male også inkluderer de lettere tilstande.
50.000 er demente i sværere graduate. Det er karakteristisk for demens, at forekomsten stiger voldsomt med alderen, fra et par procent af de 60-70-årige, til helt op omkring 30-40% af de 90-årige. Da befolkningen bliver ældre og ældre, vil antallet af mennesker med demens stige markant i de kommende årtier, medmindre der udvikles effektive forebyggende behandlingsmetoder.

50-60% af de aldersrelaterede demens-former, vaskulær demens ca. 25%. Organiske psykiske lidelser skyldes beskadigelser af hjernen eller sygdomme i hjernen. Fx: hjerneskader forårsaget af ulykker, hjerneblødning eller tillukning af hjernens blodforsyning sygdomme som fx hjernebetændelse, hjernesvulster eller svær epilepsi. Svær blodmangel, sukkersyge, nedsat stofskifte, nyre- eller leversvigt kan også påvirke https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/nu-kan-flere-demente-faa-en-gps-brik-med-i-lommen-paa-gaaturen-det hjernens måde at fungere på.
Hjerneorganiske lidelser kan resultere i en lang række andre psykiske sygdomme fx angst og personlighedsforstyrrelser. Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigt i hjernen. Det viser sig først og fremmest ved svigtende hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Demens giver også problemer med koncentration, regnefærdigheder, orienteringsevne og sprog.
Men efterhånden provider sygdommen udtalte problemer med at klare hverdagen. Nogle demente ændrer sig psykisk og får svært ved at omgås andre mennesker. Nogle bliver urolige, overdrevent mistænksomme, vredladne, initiativløse eller får hallucinationer. Som dement kan male helt miste evnen til at leve i eget hjem og må bo på plejehjem.